Kan robotteknologi hjælpe os med at skabe et regenerativt landbrug på Mariendal?

Besøg hos den regenerative landmand og robotejer Ole Green ved Ringkøbing,

lørdag den 4. februar 2023 kl. 10-12.

Peters Gartneri og FØJS har en fælles ambition om at udvikle et regenerativt landbrug på markerne på Mariendal. Et landbrug, som kan fange mere kulstof i jorden, forbedre jordbundens mikrobielle liv, skabe mere biodiversitet og producere sunde fødevarer. Vores økologiske og regenerative dyrkningsmetoder betyder, at vi ikke pløjer jorden og generelt har stort fokus på at opbygge jordens frugtbarhed.

 

Regenerativ økologisk dyrkning af fx grøntsager er ofte meget arbejdsintensiv. Det kan gøre at selve produktionen kommer til at sluge al tid og opmærksomhed, og at det kan være svært at fastholde de langsigtede løsninger

 

 

Så spørgsmålet er:

Hvordan kan vi skabe et landbrug på Mariendal, der både producerer mange sunde fødevarer og bidrager til klima og biodiversitet OG kan fungere i en tid, hvor det er svært at skabe økonomi til at aflønne det store manuelle arbejde med dyrkningen?

 

Ny teknologi er helt sikkert en del af svaret!




EKSKURSION LØRDAG DEN 4. FEBRUAR 2023

Lørdag den 4. februar 2023 inviterer FØJS til et besøg hos den regenerative landmand Ole Green på hans gård ved Ringkøbing.

Ole er stifter af virksomheden Agrointelli, der har udviklet landbrugsrobotten Robotti. Ole vil demonstrere, hvordan Robotti fungerer og vi hører om, hvilke opgaver den ville kunne løse for f.eks. et landbrug som Peters Gartneri.

 

Deltagere:

Ekskursionen er for alle nuværende, og potentielt kommende, FØJS'ere, som er interesserede i ny teknologi.

 

Dertil 5 pladser til lokale landmænd fra Aarhus Syd er også velkomne. (Måske der kunne være interesse for at dele sådan en robot i lokalområdet?)

 

Program:

Kl. 10: Vi mødes på Nymøllevej 11 i Ringkøbing.

 

10-12: Præsentation og marktur med Robotti og Ole Green.

 

12-14: Frokost og debat på et lokalt spisested.

 

Transport:

Deltagerne står selv for transport. I er mere end velkomne til at arrangere samkørsel i vores Facebook-gruppe!

 

Forplejning:

Deltagerne sørger selv for forplejning og betaling af mad på spisested.

 

Tilmelding:

Sker via nedenstående formular.

 

Pris:

Arrangementet er gratis, men lad os give Ole Green en lille gave, som tak for at han bruger sin lørdag formiddag på os.

Der kan indbetales 25 kr. til gaven på FØJS' MobilePay (Økologisk Jordbrugssamvirke): 553501.


Arrangører:

Arrangeret af Foreningen for Økologisk Jordbrugssamvirke i samarbejde med Peters Gartneri.

Arrangører er Peter Kirk-Haugstrup og Pernille Kallehave. For mere info og spørgsmål skriv til pernille.kallehave@gmail.com